Kinesisk pengetræ, pilea … Ja, det er en plante med mange navne. Den har dog ikke kun mange navne, men den er også virkelig stilfuld i hjemmet.

Pileaen er grøn hele året rundt, og kræver heldigvis ikke de aller grønneste fingre.

Vanding og jord

En pilea kræver forholdsvis meget vand. Jeg vander min omkring 2-3 gange om ugen, alt efter hvor fugtig jorden er i forvejen. Jorden skal hele tiden holdes fugtig. Med hensyn til jorden har jeg ikke gjort det store. Jeg har plantet den i ganske almindeligt pottemuld fra supermarkedet, og her vokser den rigtig godt. Holder din pilea dog op med at vokse, så kan det oftest hjælpe at skifte dens jord til noget nyt og måske en ny placering.

Placering

Pilea skal have alt det indirekte sol den overhovedet kan få. Den tåler ikke direkte sol, for her vil den få misfarvede blade. Derfor synes jeg også, at det er en oplagt plante at have i de små hyggelige kroge af hjemmet, hvor der er lyst, men ikke direkte solskin hele dagen lang. En god ide er, at vende planten af og til, da den strækker sig mod lyset, så undgår du nemlig en helt skæv plante.

Gødning

Giv den gerne en smule gødning indimellem, for at gavne væksten en smule.

 

Har du nogle spørgsmål så er du velkommen til at spørge enten her i kommentarfeltet eller på min instagram, så vil jeg prøve at guide dig bedst muligt.