Perler på snor, eller dens egentlige navn Senecio herreanus, er en særdeles dekorativ sukkulent. Denne meget mærkværdige plante er specielt egnet godt til ophængning.

Jeg synes personligt selv, at det er en super let plante at passe. Det sværeste er ikke at komme til at overvande den, da man skal huske, det er en sukkulent, så den kræver virkelig ikke særlig meget vand. Den har tværtimod rigtig godt af at udtørre mellem vandingerne. Jeg vander min 1-2 gange om måneden. Om vinteren har den godt af at få lidt mindre vand.

Perler på snor skal stå/hænge et lyst sted uden direkte sol. Gød den gerne en gang i ny og næ. Den har godt af at være plantet i sukkulent-jord, så bland pottemulden med noget groft sand og lecakugler. Super let plante, som er lige til at gå til.

Held og lykke.