Ovenstående billede viser, hvordan spindemiderne danner små spindelvæv tæt inde ved træets stamme.

ARG! Jeg hader spindemider, eller måske mere generelt bare mider og andre dyr og insekter, som gør skade på mine planter! Men altså i stedet for jeg skal sidde og brokke mig, kunne jeg jo komme i gang med at fortælle jer, hvordan I kan undgå spindemider.

Hvad er spindemider?

Spindemider er ganske almindeligt at en plante kan få, og noget rigtig mange plante-elskere kommer ud for. Jeg har selv været ude for det en del gange efterhånden, og det er lige træls hver gang, men vil dog også sige, at man lærer at tage det sure med det søde ved planter hen ad vejen. Spindemider er små mider, som sidder (oftest) på undersiden af bladet, men spredes de yderligere, kan de også være på oversiden af bladet. Miderne danner – ligesom i navnet – et spind, på den måde kan de komme rundt på bladet og planten.

Kom af med spindemider:

Spindemider er i luften, og derfor kan du ikke altid selv helt kontrollere det, der er dog flere metoder til både at forebygge og fjerne miderne på. Jeg har indtil videre haft rigtig meget held med bare at douche/sprøjte planten med koldt vand. Et tørt og varmt klima er nemlig det spindemider trives allerbedst i, så derfor er dette ofte en rigtig god løsning, da det jo danner fugt og er koldt. Jeg har dog ladet mig fortælle, at vandet alene ikke vil kunne gøre planten fri for angrebet, men derimod måske vil styrke planten, og dermed kan planten selv være i stand til at “frastøde”/fjerne miderne, for en sund og rask plante, kan altid holde til en del mere end en plante, som mistrives. Sommetider kan man også være så heldig, at der er nogle søde venner kaldt nyttedyr eller rovmider, som kan hjælpe en. De er også i luften lige så vel som spindemider. De spiller en stor rolle, når det kommer til mider.

Du kan være så uheldig at hverken vandet hjælper, eller at nyttedyrene kommer dig til undsætning. Herfra kan du vælge at prøve at behandle planten med insektsæbe –  link til, hvordan du laver insektsæbe selv.

Håber din plante overlever angrebet, og ellers er der i hvert fald nogle gode råd lige her til dig!